Nye regler for brintmarkedet – Danmark gennemfører EU’s brint- og gasmarkedspakke

Et omfattende lovforslag skal tilpasse den danske gasforsyningslov til EU’s nye regler for brint og vedvarende gasser. Forslaget introducerer blandt andet nye krav til brintinfrastruktur, markedsadgang, selskabsmæssig adskillelse og regulering af gasnettet. Ændringerne kan få væsentlig betydning for investeringer i brintproduktion, transport og lagring.

Den 7. oktober 2026 fremsatte klima-, energi- og forsyningsministeren lovforslag L 14 om ændring af gasforsyningsloven.

Lovforslaget skal gennemføre dele af EU’s brint- og gasmarkedspakke, der består af direktiv (EU) 2024/1788 og forordning (EU) 2024/1789.

Formålet er at udvikle et fælles europæisk marked for vedvarende og kulstoffattige gasser, herunder brint, og samtidig tilpasse reguleringen af det eksisterende naturgassystem til den grønne omstilling.

Særskilt regulering af brintinfrastruktur

En central ændring er indførelsen af en tydeligere regulatorisk sondring mellem metangas-systemet og brint-systemet.

Lovforslaget introducerer en række nye definitioner, herunder brinttransmissionsnet, brintdistributionsnet, brintlagerfaciliteter og brintterminaler.

Reglerne skal sikre, at brintinfrastruktur kan udvikles under rammer, der tager højde for forskellene mellem de eksisterende gasmarkeder og et fremtidigt brintmarked.

Lovforslaget indeholder samtidig mulighed for, at Forsyningstilsynet kan dispensere fra visse regulatoriske krav for geografisk afgrænsede brintnet, eksempelvis net inden for et industriområde.

En sådan dispensation forudsætter blandt andet, at konkurrencen og udviklingen af det samlede brintmarked ikke påvirkes negativt.

Krav om adskillelse og reguleret adgang

Lovforslaget indfører desuden regler om selskabsmæssig adskillelse mellem brintaktiviteter og øvrige regulerede energiaktiviteter. Formålet er navnlig at skabe gennemsigtighed om finansiering og tariffer og forhindre utilsigtet krydssubsidiering mellem gas-, el- og brintaktiviteter.

For transmissionsvirksomheder, der indgår i koncerner med gas- eller elinfrastruktur, vil brintaktiviteter som udgangspunkt skulle organiseres i særskilte selskaber, dog med mulighed for dispensation under nærmere betingelser.

Lovforslaget indfører også regler om reguleret tredjepartsadgang til brintlagring. Danmark lægger ikke op til at anvende den midlertidige EU-retlige mulighed for at udskyde overgangen til reguleret adgang indtil udgangen af 2032.

Forsyningstilsynet får samtidig en styrket rolle i reguleringen af brintinfrastruktur, herunder ved godkendelse af metoder for tariffastsættelse og adgangsvilkår.

Omstilling og mulig nedlukning af gasnettet

Lovforslaget vedrører ikke alene brint. Det indeholder også regler, som skal muliggøre en gradvis tilpasning af det eksisterende metangasnet i takt med et forventet fald i forbruget af fossil gas.

Herunder foreslås mulighed for at nedlukke dele af gasdistributionssystemet, hvis fortsat drift ikke længere er selskabsøkonomisk forsvarlig. Samtidig indføres regler, der skal beskytte berørte kunder, herunder særligt sårbare forbrugere. Lovforslaget har endvidere til hensigt at styrke kravene til langsigtet systemplanlægning. Relevante gas- og brintoperatører skal udarbejde udviklingsplaner med en tiårig tidshorisont.

Betydning for brintprojekter og investorer

Lovforslaget er et væsentligt skridt i etableringen af et egentligt reguleret brintmarked i Danmark.

For udviklere og investorer i brintprojekter vil særligt reglerne om nettilslutning, tredjepartsadgang, tariffer og selskabsmæssig adskillelse kunne få betydning for projekternes organisering og økonomiske forudsætninger. Reguleringen kan skabe større forudsigelighed, men også nye krav til organisering, dokumentation og myndighedsgodkendelser.

Samtidig bør virksomheder med langsigtede investeringer i naturgasinfrastruktur eller afhængighed af gasforsyning være opmærksomme på de nye regler om omstilling og mulig nedlukning af dele af gasnettet.

Lovforslaget forventes som hovedregel at træde i kraft den 1. januar 2027, dog med en særskilt ikrafttrædelsesbestemmelse for en særbestemmelse.

Den nærmere betydning for konkrete brintprojekter vil blandt andet afhænge af den efterfølgende myndighedsregulering og de vilkår, der fastsættes for adgang til og anvendelse af infrastrukturen.

SAAF rådgiver om brintsystemer og -infrastruktur

SAAF rådgiver løbende brintproducenter, PtX-udviklere, infrastrukturselskaber, industrielle aftagere og investorer. Vi følger udviklingen på området tæt og har god kontakt til såvel myndigheder på området som kommercielle aktører og kan rådgive om både juridiske og kommercielle vilkår for projekterne.