Nye regler for genanvendelse af offshoreanlæg og etablering af CO₂- og brintrørledninger

Regeringen vil efter eget udsagn forsøge at skabe klarere regler for afvikling og genanvendelse af eksisterende olie- og gasinfrastruktur og samtidig udvide tilladelsesordningen for rørledninger på dansk havområde. Lovforslaget kan få særlig betydning for CCS-projekter, brintinfrastruktur og virksomheder med ansvar for afvikling af offshoreanlæg.

Den 7. oktober 2026 fremsatte klima-, energi- og forsyningsministeren lovforslag L 13 om ændring af undergrundsloven og kontinentalsokkelloven.

Lovforslaget har ifølge regeringen to hovedformål: at skabe klarere retlige rammer for afvikling og genanvendelse af eksisterende anlæg samt at udvide tilladelsesordningen for rørledninger på dansk kontinentalsokkelområde og søterritorium.

Forslaget er en genfremsættelse af L 108 fra folketingssamlingen 2025-26, der bortfaldt i forbindelse med folketingsvalget.

Genanvendelse af eksisterende offshore infrastruktur

En væsentlig del af lovforslaget vedrører muligheden for at genanvende anlæg, der oprindeligt er etableret til eksempelvis olie- og gasproduktion, til andre formål.

Dette er særligt relevant i forbindelse med CO₂-lagring, hvor eksisterende platforme, rørledninger, brønde og anden infrastruktur potentielt kan indgå i nye projekter.

Efter den foreslåede § 33 a i undergrundsloven vil genanvendelse af et anlæg til anden virksomhed end den oprindeligt tilladte kræve ministerens godkendelse.

Lovforslaget fastsætter samtidig regler om overdragelse af ansvaret for sådanne anlæg.

Ansvaret vil efter ministerens godkendelse kunne overdrages til en anden rettighedshaver, der ønsker at genanvende anlægget. Den nye rettighedshaver skal have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Det foreslås samtidig, at reglerne om subsidiær hæftelse for afviklingsforpligtelser i undergrundslovens § 29 a skal finde tilsvarende anvendelse ved overdragelse af ansvaret for anlæg.

Dermed vil en overdragelse ikke nødvendigvis indebære, at alle tidligere involverede parter frigøres fra fremtidige afviklingsforpligtelser.

Skærpede regler om afvikling

Lovforslaget tilsigter også at præcisere myndighedernes kompetence i forbindelse med afvikling af anlæg efter tilladelsers ophør eller anlæggenes endelige anvendelse.

Efter den foreslåede ændring af undergrundslovens § 33 skal ministeren træffe afgørelse om, hvorledes der skal forholdes med anlæggene, blandt andet når en tilladelse udløber, opgives eller tilbagekaldes, eller når et anlæg har udtjent sit formål.

Anlæg, der ikke længere forventes anvendt, skal som udgangspunkt afvikles, så snart det er praktisk muligt. Et afviklingsprojekt skal godkendes af ministeren, inden det iværksættes.

Nye regler for CO₂- og brintrørledninger

Lovforslaget udvider desuden kontinentalsokkellovens tilladelsesordning.

Hvor ordningen hidtil har været rettet mod rørledninger til transport af kulbrinter, foreslås den udvidet til at omfatte rørledninger til transport af alle former for gasarter og væsker, herunder CO₂ og brint.

Ændringen er navnlig relevant for fremtidige grænseoverskridende transportprojekter og transitrørledninger på dansk kontinentalsokkelområde og søterritorium.

Lovforslaget skal samtidig understøtte Danmarks forpligtelser efter FN’s Havretskonvention, herunder reglerne om andre staters adgang til at etablere rørledninger på kontinentalsoklen.

Betydning for industrien

Lovforslaget kan skabe klarere forudsætninger for at udnytte eksisterende offshore infrastruktur i den grønne omstilling.

For virksomheder, der overvejer at overtage og genanvende anlæg til eksempelvis CO₂-lagring, bliver det imidlertid afgørende at få klarlagt de fremtidige forpligtelser vedrørende drift, vedligeholdelse, miljøforhold og endelig afvikling.

Særligt reglerne om ansvarsoverdragelse og subsidiær hæftelse bør indgå i den juridiske og kommercielle due diligence ved sådanne transaktioner.

For udviklere af CO₂- og brintrørledninger vil udvidelsen af kontinentalsokkellovens tilladelsesordning formentlig give et tydeligere regulatorisk udgangspunkt for projekter, der involverer dansk havområde.

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2027. De konkrete rammer for blandt andet genanvendelse, ansvarsoverdragelse og afvikling vil dog også afhænge af de vilkår og nærmere regler, som fastsættes med hjemmel i loven.

SAAF er specialiseret i rådgivning om rørledninger og offshoreanlæg

SAAF rådgiver løbende olie- og gasselskaber, CCS-udviklere, transportoperatører samt investorer om udfordringerne inden for offshore infrastruktur og i forbindelse med rørledningers retsforhold. Vi følger udviklingen på disse områder tæt. Vi har derudover god kontakt til såvel myndigheder på området som kommercielle projektudviklere og kan rådgive om både juridiske og kommercielle vilkår for projekterne.